NAVEED BAIG

Daisy’s dadler med mandler

Organisationen ASMA (American Society for Muslim advancement), som har base i New York, tæller mange interessante initiativer. (www.asmasociety.org)  Flere af deres projekter tjener til ’empowerment of women’, og et af deres kendte programmer er MLT (Muslim Leaders of Tomorrow). Blandt programmets deltagere findes navne som Mona Sheikh, Sherin Kankan, Fatih Alev, Naser Khader m.fl. (http://www.asmasociety.org/mlt2006/index2.html)

ASMA arrangerer desuden mange kunst og spiritualitetsbaserede events. ASMA’s administrerende direktør, Daisy Khan er en meget engageret og dynamisk leder, som efterhånden er blevet kendt i USA for sine inter-religiøse, moderate og fredsskabende aktiviteter. Daisy Khan optræder hyppigt i medierne, eksempelvis på nyhedsmedier som CNN, BBC, Newsweek og Chicago Times mm., og hun benytter sig af sine menneskelige egenskaber på det personlige plan, når hun støtter og mægler imellem de hundredvis af kærester, ægtepar, som hun modtager henvendelser fra. Hendes kælenavn er måske ikke så overraskende ’aunty’.

En af ASMA’s samarbejdspartnere er Cordoba-initiativet, som også har nogle tankevækkende og kreative programmer. (www.cordobainitiative.org)  Et af dem er ’21 spiritual dialogues,’ som arrangerer møder imellem forskellige religiøse ledere på verdens mest konfliktfyldte steder, eksempelvis i Mellemøsten. Deres shariah-projekt ’søger at styrke moderate muslimer via et større kendskab til islamiske principper og ordbrug, så disse kan medvirke til at mindske konflikter og promovere demokratiske værdier i muslimske lande;’ således fremgår det af deres hjemmeside. Cordoba-initiativet, som ledes af forskellige religiøse eksperter, deler den opfattelse, at shariahs principper er fleksible og bør omsættes til etiske retningslinjer og en praksis, der er tilpasset den tid, man lever i. Projektets initiativtagere arbejder i øjeblikket på at lave et ’shariah index,’ der skal rangere forskellige lande mht. eksemplarisk velfærd, ytringsfrihed, sammenhængskraft, borgersikkerhed mm. Man regner med at ikke-muslimske lande løber med de højeste placeringer. Helt fair. Når det kommer til universelle principper som sikkerhed for den enkelte og social retfærdighed er vesten langt fremme. Det betyder dog ikke, at alt kører på skinner. Den selv-kritiske tilgang må ikke negligeres i et demokratisk samfund.

Mit besøg og møder med disse –til dels – reformvenlige muslimer fortalte mig forskellige ting. For det første, at der er mange mennesker i USA, som arbejder for at ændre den negative islam diskurs via pro-aktive og dialogskabende projekter og programmer. For det andet, at reformstrømningerne formentlig vil sætte kurs fra Vesten imod Østen og ikke nødvendigvis omvendt. Det er muslimer, som lever i pluralistiske samfund i Vesten, som må give inspiration til en moderne shariahtænkning i de muslimske lande. Derefter skal processen starte indefra i de muslimske lande. En supermagt kan ikke påtvinge Mellemøsten sit demokrati, end ikke med krig; det er vi vidner til hver dag. Nytænkning  kan ikke påduttes udefra, men kun faciliteres. Islam har en lang tradition for at tilpasse sig og omsætte de hellige budskaber til virkeligheden. Der skal faktisk kun mindes om det glemte. En sådan påmindelse skete, da ICRD (www.icrd.org)  inviterede ledende pakistanske madrassaledere til USA, og disse besøgte moskeer, konferencer og det hvide hus, samt deltog i møder med andre religiøse overhoveder. Et sådant møde kræver en dialogisk og inkluderende tilgang med masser af goodwill og lytteevne fra alle sider. Det handler om at bygge broer og tillid, og det kan tage sin tid.

Turen når snart sin ende. Vi er klar til at tage afsted fra ASMA’s kontor, som ligger i Inter-church komplekset i New York city, og vi bliver derefter kørt til lufthavnen i Newark, hvorfra vi endelig kan sætte kurs imod dejlige Danmark. ’Faster du?, spørger Daisy Khan mig, lige inden vi bliver foreviget på et fotografi. Da mit svar er positivt, åbner hun dadelpakken op, der ligger på hendes gigantisk kontorbord og placerer nogen dadler i et plastikkrus, som hun dækker omhyggelig til og rækker hen imod mig. ’Så ser vi da lidt trætte ud på de billeder, gør vi ikke?’, siger hun, mens hun smiler energisk….