NAVEED BAIG

Fastemåneden opfordrer til en ny start i livet. Denne nye start er en slags påmindelse om at ingen lever i al evighed. Fasten lære bl.a. at verdslige lyster i form af mad, drikke, seksuel samvær osv. kun er imidlertidig og hvis tilknytning til disse ikke formår at gennemsyre hjertet, så har mennesket netop muligheden for at opleve Guds nærhed og selskab. Ja, selv på jorden. Med tilknytning menes der, at man ikke bliver optaget og opslugt af verdenens goder. Mennesket ifølge Islam er skabt til at indgå i verden uden at blive en permanent ’del’ af den.      

Fasten har mange formål som er værd at sætte ord på.

-Søge Guds tilfredshed, da fasten er for Gud og han alene belønner den. Spørgsmålet her er hvordan søger man egentlig Guds tilfredshed? Kommer Gud til en, eller har mennesket selv mulighed (og hvor meget) for tilnærmelse?  

-Faste som bogens folk (Jøder, Kristne og Profeten Muhammad) også praktiserede. Følge, opbevare og berige traditionen.  

-Kroppens almisse. Kroppen bliver daglig bombaderet med et overflod af goder (som heller ikke altid er sunde) og så er der en måned om året hvor kroppen får lov til at hvile og ruh (sjælen) derimod bliver styrket og får næring. Vanerne brydes i en måned hvor udholdenhed, tålmodighed samt sympati er nøgleordene.    

-Bevidsthedstilstanden vækkes, især i forhold til dem som ikke har nok (eller intet), samtidig udvise taknemmelighed for det man har. Derfor sættes der fokus på almisse og omsorg i denne måned, især overfor de fattige og udsatte.   

Shaykh Abdul Qadir Jilani, teolog og stifter af Qadriya sufi-ordenen(d. 1166 ) beskriver i sit ’sir ul asraar’ fastens forskellige former. For ham er ’sandheds fasten’ (saum al-haqiqah) den ultimative faste som handler bl.a. om at rense hjertet for alt andet end Guds kærlighed. Denne type faste vare livet langt.

At starte sandhedens faste og forsætte med at tømme sig selv for alt andet end Gud er i realiteten den eksemplariske faste. Profeten advarede mod dem som fastede og fik kun sult som resultatet for handlingen. Dvs. der lægger mere i fasten end bare at afholde sig fra mad og drikke.  Den personlig udvikling i form af opdagelse og fjernelse af bagtaleri, jalousi, hovmodhed, grådighed, løgn, bedrag mm. er nogle af de ting som kan give fasten værdigfuld indhold og derved den tilsigtet dimension.    

’Den fastende har to glæder. Fastebrydning ved solnedgang og når hun/han ser,’ har Islams Profet sagt og dermed beskrevet både den verdslige og åndelig glæde ved fasten. Sandheds fasten forsætter til dagen hvor ’Guds ansigt’ manifestere sig, i det hinsidige. Der vil de fastende slukke tørsten ved at se Gud. ‘ Hos jeres Herre er endestationen’ (Koranen)