NAVEED BAIG

Det var noget overraskende da jeg blev ringede op af en bestyrelsesmedlem fra den lokale moske i Tåstrup for nogle dage siden. Han ønskede at jeg skulle give en Eidprædiken (khutbah) og lede Eid ul fitr bønnen ved afslutning på Ramadan måned. Det var lidt tankevækkende for mig fordi da jeg sidste år for samme lokalmenighed var tiltroet den arbejdsopgave, valgte at prædike på 30: 70 i Dansk favør- rent sproglig-troet at det måske var for sidste gang.

Men reaktioner på mit valg om at holde en hovedsagelig dansk prædiken over for en hovedsagelig Pakistansk publikum (som rummer en del førstegenerations minoriteter) var umiddelbart ikke så negative som jeg havde troet. Det har sikkert haft noget at gøre med de relative mange unge muslimer som kom og ønskede at få deres tørst slukket, og deres forældre som ønsket at deres yngre familiemedlemmer også forstod imamens ord og råd. Det viser tegn på at de fleste muslimer (især andengenerations) har valgt danmark som deres ’bosted’ og har gjort op med dem selv at de vil bosætte sig og bidrage til samfundets bedste. De ønsker sandsynligvis en dansk forståelse af deres religion. Hvem kan bearbejde dem?

Selv om jeg i år også bliver nød til at snakke (en smule) på Urdu, så vil jeg igen lægge vægt på at hovedparten af talen forbliver Dansk så de mange unge kan føle sig en del af menigheden og forhåbentlig tage noget med hjem til eftertanke. Jeg har ikke helt besluttet hvad min prædiken skal handle om enndu men jeg vil meget gerne komme ind på kærlighedsbudet i Islam og hvordan Islam er blevet kapret af enkelte ekstremister og hvordan den negative og ekstreme debattone vi har fra mediernes side, samt den til tider meget synlig hykleri som kommer til udtryk fra vores politikers side har skadet sammenhængskraften i Danmark. Dernest at give et bud på hvordan vi bryder den onde spiral og kommer videre.