NAVEED BAIG

Der er kommet så store forskelle mellem samfundsnormerne og de juridiske regelsæt i lande som Sudan og andre ‘Islam’ dominerende lande at det til tider godt kan grænse sig op til det absurde. Det er som om at regeringen bruger bamse affæren til at samle sympati fra masserne og vise hvor ‘dedikeret’ de er til Islam. En måde at styrke deres greb om landet og fortsætte deres hårdhændet samt brutale håndtering i Darfur provinsen, hvor tusindvis af mennesker lider hver eneste dag bl.a. fordi Vesten ikke umiddelbart har nogen langtids interesser der.

Voldtægtssagen i Saudia-Arabien, bamse affæren og alle de domme hvor uskyldige, fattige og svage bliver ramt er blot endnu en påmindelse om hvor langt ude retsvæsenet i disse lande er. De Islamiske retsprincipper sikrer selv dyr og natur rettigheder. Hvor står vi henne? Vi står i den situation hvor den Sudanske retssystem er i gang med at voldtage Islams ædle principper som retfærdighed, lige og forbedret rettigheder, tilgivelse samt forsoning. Hvorfor bruge Islams navn når der er så meget der tyder på at det ikke er en religiøs anliggende men et personlig angreb på læreren, skolen eller måske hele den moderne skolesystem. Skolelæreren Gibbons (som nu har fået en 15 dages fængselsstraf samt en udvisningsdom) og klassens elever tilsammen (ifølge en af kilderne navngav en elev i klassen som hed Muhammad, bamsen efter sig selv, da han blev spurgt af læreren) navngav bamsen i september. Sagen blev først bragt i mediernes søgelys for ca. en uge siden. Men hvad har der mon foregået mellem september og ultimo november? Hverken klassen, forældrene eller skolen havde et problem med bamsen indtil november, hvor så en skoleansat bringer sagen på banen.   

Sagen skulle slet ikke have været bragt i retten på de præmisser. En ‘kulturel misforståelse’ og ‘en storm i en tekop’ sagde den Sudanske ambassade i London til episoden da den var undervejs. Gad vide hvad de siger nu om udviklingen i Khartoum? Det har sandelig udviklet sig til en kop te som mange ikke bryder sig om.

Tilbage til fornuften, tilbage til retfærdighed og tilbage til Islam.

Abdal Aziz Fredericks der i weekenden gæstede Danmark på invitation af
Muslimer i Dialog (MID) havde et travlt undervisningsprogram, mildt
sagt. Han brugte sammenlagt ti timer hvoraf det meste på at undervise i Shaykh Ibn Atta’illahs (d.1309) berømte og velkendte spirituelle værk ‘ hikam‘ (visdoms læsningen) som af mange bliver betragtet som et uunværlig og dyrbar redskab for søgende. Til meditation’s aftenen (dhikr) var der et oplæg om eksemplarisk opførsel, (husnul Ikhlaq) diverse muslimske sange (qasaid) som bl.a. gav lejlighed til refleksion og indre stilhed hos de mange deltagere som var samlet lørdag aften i en lille villa-moske i Tåstrup.

Den Skotske Fredericks som har Sydafrikanske rødder snakkede om at ‘begrave sin eksistens’ ligesom en frø som langsomt spire og blomstre ud til noget smukt. Og det var nemlig det smukke menneske som han efterlyste under de to dages intensive undervisningsforløb som havde et stærkt pædagogisk præg- til tider lidt for meget- men som man næsten aldrig oplever fra muslimske lærde. Flere timer af undervisningen var der gruppearbejde, tit to og to hvor der også var tid til en quiz konkurrence imellem mændende og kvinderne. Den meget berejste shaykh Fredericks lagde vægt på at Islam i essens var ren og skær oprigtighed (ikhlas) både over for sig selv, og sine omgivelseler. Denne oprigtighed kommer til afprøvelse bl.a. via de handlinger som påvirker omgivelserne heriblandt andre mennesker. Han fremlagde ideen om at Gud altid vil kunne tilgive den enkelte for hvad vi måtte skylde Gud ,men det skadelige vi gør imod hinanden kan kun tilgives af os selv, indbyrdes. Derfor var den karimatiske underviser- til manges overraskelse- meget hård og kritisk over for dem som snød i skat, kørte uansvarligt i trafikken, ikke behandlede deres ansatte anstændigt og generelt ikke udstrålede en god ‘menneskelig’ etik i offentligheden. Summa summarum, de medmenneskelige forhold og relationer afspejler hvilken slags forhold man har til Gud.   

Der har, i en længere periode været en stigende efterspørgsel efter
tilbud som retter sig imod sufilærdommen- også kaldt for Islamisk spiritualitet- heriblandt de diverse meditations og åndedrætsøvelser mm. Et sted hvor alle har mulighed for at få indlæring i den traditionsrige sufi praksis samt emner som komparativ mysticisme, social etik, religionsfilosofi mm. Måske går der ikke lang tid før der kan etableres et sufi institut hvor værker af Rumi, Gilani, Hafiz, Ghazzali, Attar bliver tilgængeliggjort for søgende i det spirituelle rum, i Danmark og de omkringliggende lande. Det interessante i denne andledning er om den mere dogamtiske og firkantede Islam-opfattelse vil blive nuanceret med de mere dybere og meningsfulde forståelser som sætter Gud og menneskets forhold til Gud, i fokus.     
  

2 Publikationer fra Islamisk-Kristent studiecenter:

Christian-Muslim Interaction in Denmark, Indonesia, and Nigeria
Lissi Rasmussen,
Price:$20.00. Pages: 226
Available: Baker & Taylor,
Lutheran University Press
The book can be purchased at IKS.(iks@ikstudiecenter.dk)

In the present world order religion is seen as the cause of wars, conflicts and clashes between peoples. A study team, sponsored by the Lutheran World Federation, consisting of
Christians and Muslims from Denmark, Indonesia and Nigeria, visited select sites in these three countries where religious strife has been pronounced. The study team’s experiences, observations, interviews, and discussions with relevant persons in these countries are presented in this book. The analyses and comparison of specific conflicts and peace building efforts between Christians and Muslims in Denmark, Indonesia and Nigeria, and attempts to determine the role of religion in each of these situations reveals insights on how effective bridges can be built in contexts such as these.
THE REVIEWS:This book is extremely important in the Danish/European context where the “Us vs Them” dichotomy is one of the main factors creating walls between Christians and Muslims. The book points to ways in which this dichotomy can be overcome and bridges built.”-Theodor Jørgensen, Professor, dr.theol. & h.c. University of Copenhagen.
“Traveling with the team and reading the various reflections in this book was really an eye opener for me. I heard firsthand accounts about what Christians experience in my own country and learned much about the struggles of the Muslim communities in the West. This invaluable information needs to be read by Muslims and Christians all over the world.”
-Amin Abdullah, President of the Islamic State University Sunan Kalijaga (UIN, Yogyakarta).
“Dialogue and mutual understanding is deperately needed in Nigeria. This book provides an invaluable service to Nigerian Muslims and Christians.”-Musa Gaiya, Professor of Church History, University of Jos, Nigeria.

Den Muslimske Patient v. Naveed Baig, underviser og hospitalsimam,
projektleder for Etnisk Ressourceteam
Hæftet (40s.) kan rekvireres i centret for kr. 50 (iks@ikstudiecenter.dk)

Hæftet giver en introduktion til nogle af de væsentligste emner, der kan blive relevante under et hospitalsophold, som for eksempel sygdomsforståelser, islams ritualer, bioetiske og omsorgsrelaterede problemstillinger samt tværkulturel kommunikation.
Publikationen indeholder desuden en ordliste med relevante begreber samt en liste over relevant litteratur og anvendelige websites.

Hvad er Islams syn på seksuelle relationer før ægteskab? Hvordan ser religionen på anti-konception og abort og hvordan kan islam-kyndige personner være med til at vejlede unge indenfor tabu-emnerne??
Det var store og delvist indviklet spørgsmål som skulle besvares fra min side til et arrangement som SEHAT (forening for læger/tandlæger og læge/tandlæge studerende med etnisk minoritetsbaggrund, www.sehat.dk) havde arrangeret på Panum institutet i sidste uge. Rikke Skovfoged fra Sex og Samfund samt sexolog og læge, Amneh Hawwa var de andre i panelet. Der var såmen også plads til den kendte entertainer Omar Marzouk. Det hele skulle afsluttes med en griner for hvordan vil man ellers kunne fordøje de tunge emner?
 
Men med Marzouks stand-up som bl.a. berørte politik i form af den kommende valg, fik han rettet tankerne hen imod politisk etik i stedet for det vi lige havde drøftet, samme aften. Når man kigger på den nuværende politisk situation med valget på trapperne, hvilken slags politisk kultur har vi egentlig herskende i Danmark? Har vi en menneskelig politisk etik som filtrere videre til resten af befolkning og dermed giver det socialetiske en holdbar levevilkår? Med andre ord har vi de rigtige politiske spilleregler og derved de forbilleder som kan give befolkningen den eksempel som kan danne ramme for en anstændig social-etik?Politisk etik hænger meget nøje sammen med socialetik og derfor har poltikerne et stort ansvar på sig som de ikke altid helt er bevidst over.
 
Magt og begær får virkelig mange til at gøre hvad de ellers aldrig vil have gjort. Hvis man har de økonomiske midler samt de rigtigte ‘ kontakter’ i form af journalister og spinfolk så kan man nå langt, ja selv repræsentere den fornemmeste forum i Danmark, Folketinget. Her må man sætte spørgsmålstegn ved, om det er den form for demokrati som vi ønsker her i landet. 
Magt beruselsen kan også ses når Irak spørgsmålet kommer på tale. (som er dog sjældent). Iraq tragedien og alt det som fulgte med er glemt. Vores soldater i Afganistan er glemt. De partier som har været en indirekte medspiller i blodbadet og den kaos som vi er vidner til i Iraq i dag, er endnu et eksempel på hvor let det er at ‘vaske’ sig ren i vores demokrati. En vigtig demokratisk element som bliver forbigået i Danmark er f.eks vigtigheden af en selv-kritisk tilgang som tager afsæt i menneskeheden. Altså mennesker frem for materialisme. Befolkningen er ikke kun forbruger, klienter og stemmegiver som vi bliver beskrevet som, men ’hele’ mennesker. Vi lever i et demokrati hvor løgn er blevet til sandheden og sandhed til løgn. Alt kan fordrejes- rapporter og analyser samt videnskabelig redegørelser kan gøres til ‘ubrugbart’ og ‘uvidende’- selv dem fra de højere politiske og akademiske institutioner fra bl.a udlandet. Magt beruselsen ser ikke sandheden tydeligt nok.
 

Hvis den ’sande’ demokrati skal herske i Danmark som de fleste ønsker skal demokratiet ikke være en absolutistisk ideologi men en kultur. Social og økonomisk lighed, civile rettigheder, (i stedet for big-brother kulturen med den massive overvågningsapparatus) og ikke mindst følelsen af, at være repræsenteret af sine folkevalgte er nogle af de ingredienser som mangler i vores demokrati. Mange føler sig nærmest tvunget til at stemme (mange mener sikkert at de gøre brug af demokratiet) selv om hykleri og bedrag hos politikerne er meget tydeligt for mange. Flere og flere griner af politikerne og savner en ’sand’ leder som er hæderlig, pålidelig og konsekvent i sine udmeldinger på trods af reaktionerne. En som tør stå ved det han eller hun siger.

For mange er bare ordet demokrati blevet helligt som ingen tør stille spørgsmåls tegn ved. Demokrati er folkets opium i Danmark. Måske var religionen det før. Men selve opium tilknytningen er ikke problemet, men derimod de manglende etiske rammer og selv-refleksionen, som både religion og politik burde kunne tåle. Hvis ikke demokratiet udvikles og raffineres så risikere vi at ramme muren og skabe et robot samfund hvor mennesket ikke længere er i centrum, men hvor mennesket blot fungere som et subjekt.