NAVEED BAIG

Det er ikke hver dag at en verdenskendt muslimsk teolog besøger København. Men det var tilfældet i ugen som gik, hvor muslimernes fællesråd havde arrangeret et seminar midt i Københavns hjerte. Imam Zaid Shakir fra Zaytuna Institutet, Californien, var inviteret som gæstetaler sammen med chefen for politiets efterretningstjeneste, Jakob Scharf. Scharf, i sin tale lag vægt på at man skulle være opmærksom på omfanget af ekstremisme, og at vi egentlig kun snakkede om ganske få personer i Danmark som havde vendt sig imod samfundet, men som derimod havde viljen, evnen og kapaciteten til at udføre voldelige terror aktiviteter. Han mente at disse mennesker anvendte en selektiv Islam forståelse og at det var utrolig vigtigt hvordan radikaliseringsproblemet blev adresseret og håndteret i Danmark. Både den repressiv og præventive arbejde skulle gå hånd i hånd og der skulle satses mere på det inklusive arbejde fordi der var tale om en marginalisering i samfundet, udtrykte Scharf.

Netop ideerne og konkrete initiativer til at inkludere unge med muslimsk baggrund kom imam Shakir bl.a. med. Hans humoristisk sans, ’afslappet’ forhold til tegningernes genoptryk i danske aviser samt hans akademisk tilgang var nogle af de elementer som deltagerne gav positiv udtryk for. Der var lige under 100 deltagere som repræsenteret forskellige ministerier, NGO’ere, ambassader (både vestlige og ikke-vestlige) samt andre kommunale og statslige organer. Der var også flere universitets akademikere tilstede, fra Lund, Århus og København. Den brede repræsentation var bl.a. et tegn på hvor vigtigt og aktuelt emnet er, samt den manglende viden om – og heriblandt årsagen til – radikalisering.
En anden stor begivenhed i ugen der gik, var brevet fra Dansk Kirkers råd til de muslimske leder, et svar på de oprindelig 138 muslimske lærdes brev til kristne ledere sidste år. Det må siges at være en stor og modigt skridt i den rigtige retning og måske noget af det bedste (udover dannelsen af kristen-muslimsk samtale forum for kristne-muslimske ledere i Danmark) som er sket i lang tid i forhold til kristne-muslimske relationer i Danmark. Dermed kommer Danmark også med iblandt en række andre lande hvis kirkelige organisationer har sendt positive og åbenhjertige responser tilbage til den muslimske verden. Alle kristne respons kan læses her: http://acommonword.com/index.php?lang=en&page=responses 
 

Timingen er også helt perfekt. Efter tegning krisens 2.0 i Danmark var det vel også en måde at udtrykke en vilje om at gå dialogen og respektens vej. Der manglede også bare en frisk pust. Eftersom de fleste kirkelige organisationer såvel som majoriteten af den danske befolkning vil dialogens vej, er det ikke overraskende at sådan et officielt brev ser dagens lys. Selv om dens fødsel tog tid er der igen tvivl om, at brevet vil have vidtgående positive påvirkninger på kristen-muslimsk dialog arbejde i Danmark. På mange måder står brevet helt i kontrast til den Augsburgske bekendelse fra 1530 som bl.a. fordømmer ’mohammadanere’ til kættere og generelt har præg af Luthersk fundamentalisme. Selv om forslaget fra det mellemkirkelige råd i form af et notat sidste år, havde til formål at normalisere og ’opdatere’ bekendelsen, (som dog ikke blev til noget alligevel pga. uenighed i bispekollegiet) kan man godt betragte brevet fra dansk kirkers råd som en nødvendig officielt ’opdatering’ samt udtryk for respekt af muslimer og deres tro. F.eks. står der i brevet:

’Brevet har et godt afsluttende budskab, som alle bør kunne enes om: ”Lad ikke dét,” står der, ”der adskiller os, give anledning til had og stridigheder mellem os, men lad os kun kappes med hinanden, når det handler om retfærdighed og gode gerninger. Lad os respektere hinanden, være fair og retfærdige, vise hinanden venlighed og leve i oprigtig fred, harmoni og gensidig god vilje”. ’

Og et andet sted:

’Vi anerkender, at der med brevets beskrivelse af det dobbelte kærlighedsbud (kærlighed til Gud og kærlighed til næsten) er skabt et frugtbart udgangspunkt for fortsat teologisk samtale og samarbejde mellem muslimer og kristne. ’

Her kan de inter-religiøse foreninger og andre som arbejder med dialog trække på den gode stemning som er blevet skabt ved brevets udgivelse. Samtidig kan den nydannet kristen-muslimsk samtale forum, (KMS) på et nationalt plan, høste frugterne i den kommende fremtid og sørge for at fortsætte på det gode afsæt, som brevet fra dansk kirkers råd har skabt. Hele brevet kan læses her: http://www.danskekirkersraad.dk/index.php?id=70&tx_ttnews[tt_news]=56&tx_ttnews[backPid]=4&cHash=93821dcb25