Fredagsprædiken: Den intellektuelle Jihad

Hen imod de sidste tider hvor tilfældig vold vil være almen, være ligesom den ældste og bedre af Adams to sønner som sagde ’ Hvis du løfter din hånd for at dræbe mig, vil jeg ikke løfte min for at dræbe dig; Jeg frygter Gud, verdenens Herre’ (Profeten Muhammad)
 

Hele Gamle testamente kan opsummeres i følgende: elsk Gud med hele dit hjerte og elsk din næste som dig selv; alt andet er fortolkning’, ‘behandle andre som du selv vil behandles’, ’at tag et liv uretfærdigt er som at fratage hele menneskeheden liv’. De monoteistiske religioners principper (der blev citeret fra gamle og nye testamente samt Koranen) er sandelig eksemplariske men der skal søges mange vegne før man finder nogen som tager disse principper til sig som en integreret levemåde.     
 

Jonathan Swift, den famøse Irsk-britisk forfatter sagde engang, at vi lige netop har nok religion til at hade, men ikke nok til at elske hinanden.  Sagen er jo så det – ifølge Swift – at vi mangler mere religion til at få os til at indse det grundlæggende i os selv.  Her forstå jeg religion ikke udelukkende som et dogme eller en sæt regler men mere som en inderlig refleksion over livets mening og en oprigtig vilje der kan udmunde sig i en integreret praksis af de universelle principper.

Et af de universelle principper er retfærdighed. For at opnå fred er retfærdighed en af flere forudsætninger.  Retfærdighed forudsætter en konstant anstrengelse for at skabe ligevægt og balance i en verden hvor der er magter og spændinger som truer med kaos og uorden, både inde i mennesket men også udenfor.

Denne konstant anstrengelse i Islam er Jihad, som er pålagt enhver muslim.  Det kan være den indre anstrengelse som ultimativ set renser mennesket fra det som er lavt, dyrisk og selvisk. Men det kan også være en anstrengelse i forhold til at søge viden og bruge den klogt med visdom. Vi lever i en tid hvor vi måske mere end før, har brug for en ’intellektuel Jihad’ (Jihad bil-qalam) hvor sandheden forsøges skjult og manipuleres med.
 

Men sådan er det med historien. ’Might is right’ er sloganet, men det er endnu mere præcist i denne sammenhæng at udtrykke ’might makes history’. De mægtige leger med historien(og derved sandheden) sådan som det passer dem. Faktisk tilslører, udsletter og komplicere man historien, for den kan være for barsk og hæslig at kaste et blik på, somme tider. Jeg snakker her naturligvis om Palæstinensernes saga og deres forfølgelse og undertrykkelse nøjagtig som Jøderne oplevet det i tiden før slutningen på anden verdenskrig.  Det surrealistiske her, er netop at vi intet lært har, fra den barbariske behandling af Jøderne under Nazi regimet. Vi tør ikke længere kigge i spejlet og se på de mange pletter af skam som vi har på samvittigheden og lære af historien. Rwanda, Bosnien, Tjetjenien og Darfur er blot få eksempler. Hvor billigt menneskeblod er dog blevet?
 

Formålet med den intellektuelle Jihad er at være bevidst om sig selv, sin egen og andres rettigheder.  Hoved ingredienserne i denne form for Jihad er primært at søge viden, praktisere den og dernæst dele/formidle den viden. Denne Jihad form forpligter os i dag (bl.a. i forhold til folkemordet som sker i Gaza striben hvor de fleste døde er civile og heriblandt børn) at oplyse hvad Islamisk etik siger om f.eks. beskyttelse af civile, ejendom mv. selv under krigshandlinger. Derfor må vi også opfordre til ro og besindighed til de mennesker som måske føler sig magtesløs og er vrede over de grusomme handlinger fra Israels side som vi er vidner til, at de må udvise beherskelse og ikke angribe synagoger, civile mm. Synagoger betragtes som Guds tilbedelsessteder i Koranen og er derfor beskyttet og hellige. Den intellektuelle Jihad må sikre at følelser ikke overtager fornuften.  
 

Selv under et legitimt selvforsvars kamp (en anden form for jihad) hvor formålet er at fjerne undertrykkelse er der nogle etiske regelsæt som ikke må overskrides. Eksempelvis skal denne form for jihad ikke være baseret på had, vrede eller hævn. Den skal udføres udelukkende for ’sandhedens’ skyld. Ridderlighed (Fatuwah) og generøsitet (karam) overfor fjenden er anbefalet og en Profetisk skik – elementer som man har glemt i post moderne kampførelse. Hvem husker ikke Salahudeen Ayubi’s (d.1193) læger som behandlet hans fjende, Kong Richard den første fra England (d.1199) under korstogene?  Da den palæstinensiske intellektuel, Khaleel Sarakiti, fra 40’erne og 50’erne mindede den palæstinensiske lederskab om vigtigheden i at efterleve de højeste etiske principper i forhold til konflikten mellem Israel/Palæstina, skrev han selv, at det palæstinensiske styre så hans ideer som ikke andet end ’romantisk ridderlighed’, ukompatibelt med moderne krigsførelses virkelighed.      
 

Denne fredagsprædiken er en revideret udgave fra 09.01.09 givet på Nørrebrogade 32, i moskeforeningens lokaler af bloggeren.

About The Author

Naveed Baig

Projektleder og imam. Næstformand i Islamisk-Kristen studiecenter (IKS)

Other posts byNaveed Baig

Author his web site

14

01 2009

9 Comments Add Yours ↓

The upper is the most recent comment

  1. 1

    Hej Naveed.
    Folk der prædiker fred og kærlighed er der ikke mange af her i verden, men det er dejligt når man af og til støder på nogle af dem!

    Jeg vil bede til at Gud vil belønne din stræben efter fred og søgen efter indsigt til at se, at meningen med vores liv er at elske Gud og at elske hinanden, i stedet for at slå hinanden ihjel med en Bibelen eller Koranen i hånden som begrundelse herfor.

    Hav en rigtig god søndag!

  2. Peace #
    2

    Kære Naveed,

    Det du skriver er ganske rart at læse men synes ikke rigtigt at stemme overens med meget andet.

    F.eks. at du har været medlem af Minhaj-ul-Quran stiftet af Tahir ul Qadri som prædiker en noget anden form for jihad. Det er muligt de har modereret deres syn siden sidst.

    Du har også en gang oversat et værk ““Hvis han (en muslim, red.) ikke beder om tilgivelse eller lærer af sine fejl, har man ret til (pligt til) at dræbe ham…”. Du fastholdt at du blot oversatte det og intet andet. Men hvorfor oversætte nogen i en tros navn (som i forvejen er under den kritiske lup), hvis du ikke selv kan stå inde for det, kunne man passende spørge. Dine taler fra den gang er tilgængelige online.

    Senere udviste du meget iver og glæde ved at kunne studere ved Markfield Institute of Higher Education i Leicester i Storbritannien. Et institut som er forbundet med den europæiske afdeling af bevægelsen Jamaat-e-Islami (som mange vil betegne som ekstremistisk og som formentlig heller ikke vil være enige i din fredelige udlægning af Jihad) grundlagt i Pakistan i 1941 af Abul Ala Mawdudi.

    Idag er du vist medlem af Minoritetspartiet og aktiv i “Muslimer i Dialog” (Samme M-I-D havde konvertitten Yvonne Ridley på besøg som gæste taler hvori hun understregede, hvor vigtigt det var for muslimer at have videoer som viste tortur eller henrettelser af gidselstagere i hænder på islamisterne som en alternativ til vestlige medier). Du er imam og mange opsøger dig for råd, vejledning i troen m.m.

    Dit gode indlæg for oven står i meget skarp konstrast til organisationer som Minhaj-ul-quran, Jamaat-e-Islami osv. Mon man kan regne med. at mennesker ændrer sig så radikalt fra den ene dag til den anden. Mon du ikke længere er enig i disse organisationers islamiske ideologier længere. Jeg ved det ikke. men håber da det er tilfældet.

    Mvh

  3. Naveed Baig #
    3

    Kære Peace,

    Mange tak for positiv respons på fredagsprædiken.
    Der er flere faktuelle fejl i forhold til det indlæg som er rettet imod mig personligt, primært fra mediekilder såsom Jyllandsposten og andre islamofober.

    Jeg har aldrig oversat et værk, men oversat en tale af en anden for snart 15-16 år siden fra urdu til dansk. Det var hverken mine holdninger dengang eller er det nu. Det sagde jeg til flere mediere bl.a. http://www.information.dk/127057
    Se også http://www.information.dk/127081 som henviser til min pressemeddelse fra dengang i juli 2006 hvor JP anklaget mig.

    Det var faktisk heller ikke imamens egne holdninger som talte dengang på urdu, men han gengav blot nogen holdninger fra hanafi jurister i 8/9 århundrede! Derfor var det ikke en opfordring på drab som det blevet lavede om til i JP, hverken fra hans eller min side. Jeg skulle blot oversætte, var 18 år og gymnasieelev. Det er ikke mig som har tilgængeliggjort talerne på nettet skal det lige siges.

    Jeg meldte mig ud af Minhaj-ul-Quran i 2003 pga. min utilfredshed med ledelsen i Pakistan. Minhaj har aldrig stået ind for vold (kun selvforsvar) eller udøvet vold, ellers ville jeg aldrig have været en del af dem. Deres defination på jihad er ikke helt afvigende fra den jeg gengiver. Men det må man spørge dem om, om hvor de står.

    Måske vil det bedre at læse det jeg selv mener og mente f.eks i 2006 om Islam og dens position i samfundet. Se f.eks http://www.berlingske.dk/article/bm/20060413/abmdineord/104130218/

    Du kan naturligvis også læse allle mine blogs fra sep. 2007 frem til idag (ca. 31) og selv danne dig et indblik.

    Det institut som jeg studeret i, Markfield Institute of Higher Education har en affiliation til Loughborough University som er UK’s bedste universitet, 2008-09 ifølge Sunday Times. Flere af professorene er rådgivere for den Britiske undervisningsministerium og flere er ikke muslimer. Hvis man bruger den logik med at de har forbindelser til ‘ekstremistiske’ organisationer så kan man også sige at kongedømmet UK har en forbindelse til ekstreme muslimer. USA har gode forbindelser til Saudi Arabien som er tilhænger af wahabi (ultra-ortodoks) Islam. Hvad betyder det? Om enkelte har unikke holdninger derover ved jeg ikke, men det var slet ikke det jeg oplevede. Blev oven i købet undervist af kristne præster, hindu og jødiske repræsentanter som var meget berigende. Nej, jeg er ikke medlem (har faktisk aldrig overvejet det) af Jamaat-e-Islami som har mange forskellige holdninger til forskellige spørgsmål.

    Jeg er ikke medlem af minoritetspartiet. Og hvad så hvis jeg var? Yvonne Riddley kender jeg ikke personligt. Har kun hørt hende en gang tidligere og ved ikke om hun har sagt det som du påstår. Men hun er ikke min kop te. Hun har dog ret til at ytre sig sådan som hun vil. Vi kan så være enige eller uenige.

    Jeg ved ikke om hvor mange der er enige med min udlægning af Jihad (der er også ikke muslimer som er uenige ved jeg) men jeg ved at ligegyldig hvad man siger- fordi man er muslim og samtidig har en positiv indstilling til livet- så vil der altid være folk som vil prøve at ødelægge det gode konstruktive arbejde. Men heldigvis er de få.
    Jeg har indtil videre undervist tusindvis af sygeplejersker, hundredvis af læger og mødt rigtige mange patienter/pårørende i mit daglige arbejde og kan kun sige at det har været berigende at kunne møde mennesker og være med til at skabe broer af forståelser- ikke had og fjendskab. Det vil jeg blive ved med. Om Gud vil.

    Venligst,
    Naveed

  4. Peace #
    4

    Kære Naveed

    Tak fordi du tog dig tid til at svare.

    Er det ikke for nærliggende, belejligt og ukritisk at stemple alle, som stiller spørgsmålstegn for værende islamofober? For 10 år siden eksisterede begrebet ikke. Det er ord som bliver brugt som automatisk modsvar på al kritik som vedrører Islam, muslimer og hertil knyttede handlinger og ord. Det klinger hult, når det bliver standard svaret fra samtlige muslimer, som ikke kan svare på spørgsmål. Lidt ligesom når Israel kalder det anti-semitisk, hvis man kritiserer dem.

    At du oversatte noget, som du måtte have vidst mange vil tage til sig uden at stille spørgsmålstegn. Jeg ser din oversættelse af en tale (ikke en bog som du påpeger) som en form for formidling af prædiken og religiøs tolkning. En farlig en af slagsen som ikke tjener noget godt formål. Hvis du ikke går ind for, og hvis du envidere påstår at vedkommende som du oversatte “formentlig” heller ikke går ind for det, hvorfor oversætte det? Hvad var formålet? Hvad var pointen? Din argumentation holder ikke. Du ved udemærket godt at den enkelte muslims forhold til sådanne prædiken, anden religiøs formidling er meget ukritisk og en ganske anden end den sekulære eller reformerede kristendom (bare et eksempel) idag. Man tillæger såkaldte lærde en større betydning uden at stille spørgsmål ved deres fejlbarlighed.

    Hvis Islam lider af et dårligt image, så synes jeg det er på tide man holder op med at klandre kritikerne og stedet griber i egen barm. Fordi kritikerne får ikke deres inspiration ud af den blå luft og muslimer har et ansvar for det, de formidler og deres handlinger.

    Nu postulerer jeg intet om Yvonne Ridley end det som du let selv kan finde frem til. Hvorfor kalder du det for postulat? Hvorfor ikke undersøge det? Hvorfor bliver alt det som folk som Yvonne Ridley siger afvist som værende postulater. Du behøver ikke at kende en person personligt for at kunne vide hvad de har sagt. Ellers havde vi to ikke denne samtale. Mødet fandt sted d. 26. September 2005, kl 18.00 arrangeret af Muslimer i Dialog. Når man holder sådanne formsamlinger, så må man med vis rimlighed antage, at man som organisation går ind for de udtalelser. Ingen har mig bekendt taget afstand. Men det udløste klapsalver fra fremmødte.

    http://www.berlingske.dk/article/20060218/danmark/102180048/

    Jeg ved ikke hvad din definition på Jihad er men jeg går ud fra at i din egenskab som Imam så ligger den nok ikke meget fjern fra Koranen og traditionerne. Og de maler et noget andet billede hver især. Jeg skal gerne læse lidt mere i din blog i dine gamle tråde. Men jeg tror desværre du i din kritik af folk med andre synspunkter (som du udelukkende klassificerer som islamofober) glemmer at kritikerne også findes indenfor dine egne rækker. Dvs. andre muslimer som ikke vil være enige med dig.

    Modsat din skole, så underviser USA eller kongedømmet i UK ikke folk i religion eller tro. Der er en vis forskel og din parallel samligningen holder ikke. Det lyder lidt som om, at du rent faktisk implicit støtter Jamaat e Islamia. De kan ikke så forskellige holdninger idet der skal et fællesgrundlag af værdier og holdninger for at kunne udforme en organisation eller fællesskab. Det ved du vel? Der er en grund til at f.eks. Social demokratiet ikke leger med Venstre.

    En ting som er værd at huske på, at for man er kritisk, er ikke ensbetydende med islamofobi. Det er et groft og meget svagt modsvar. Faktisk ikke engang en argumentation. Og du vil få et problem hvis du skulle til at stemple andre muslimer, som er uenige, som islamofober. Alle muslimer er bestemt ikke enige, og dette ses i lyset af de mange sekte og retninger der findes. Uanset om du accepterer/tolererer disse eller ej. Man skal også være tolerent overfor kritik fremfor at skjule sig bag islamofobi anklagen. Det holder ikke. Omend vi ikke kommer uden om at nogle mennesker ser Islam som en trussel (jeg har modsat dig ikke tal på hvor mange eller få) ligesom der er muslimer som støtter anti-semitisme og intolerence mod Vestlige værdier.

    Kritik er ikke noget alle folk kan værdsætte pga religiøse eller kulturelle forhold men ikke desto mindre er det spørgsmål og kritik som former samfundet. Så nytter det ikke at man kalder alle kritikere for islamofober. Alle folk er ikke angste for Islam men derimod bekymret over de ord og handlinger som forklares med religion. Lidt som da du gik ud som 18 årig og oversatte en tale om et emne som rent faktisk satte frafaldne en stol for døren og i farezonen. Som 18 årig betragtes man som ansvarlig og myndig. Hvis du ikke gik ind for det, kunne du har afvist at oversætte talen. Det er jo en principssag. Frafaldne, kritkere (på begge sider) har også ytringsfrihed og krav på frihed.

    Hvad angår Minhaj-ul-Quran må jeg vende tilbage men jeg er ikke enig med dig at dine betragtninger.

    Hvorvidt du er medlem af minoritetspartiet eller ikke, er dit valg. Jeg konstaterede det bare omend du fik afklaret det. Det er din grundlovssikrede ret at være medlem af det parti du ønsker. Jeg har ingen invendinger :)

    Venlige hilsener,

    Peace

  5. 5

    oRuzyX bcrlwxgpcsbj, [url=http://pzbqswwigrmy.com/]pzbqswwigrmy[/url], [link=http://lwxjupowjjnv.com/]lwxjupowjjnv[/link], http://brxrczzfwwdd.com/

  6. 6

    fYu4K6 mrjpefwlndde, [url=http://vfyuumazcvmx.com/]vfyuumazcvmx[/url], [link=http://tjwrpmupfjki.com/]tjwrpmupfjki[/link], http://hhsaehriyuqz.com/

  7. 7

    Hi, nice post, seems like you have a good number of readers here, I was wondering if you sell ad space on your site? If not, do you think you’ll at any time in the near future?

  8. 8

    I agree with you. This post is truly inspiring. I love all your articles and share with usthe latest, very rich, I would like to bookmark the page so that I can come here again to see you, you have done a wonderful job … …

  9. 9

    Great article I’ve just added to my bookmark list.


0Trackbacks/Pingbacks

  1. aramnitso 30 10 11
  2. roll 31 10 11
  3. bay window treatments 12 01 12
  4. loans www.prioritycashadvance.com 28 01 12
  5. Bugaboo Bassinet Sales 08 02 12
  6. เกมส์ y8 19 02 12
  7. เพลงใหม่ ว่าน 22 02 12
  8. High Quality Facebook Fans 22 02 12
  9. social media training 23 02 12
  10. velo elliptique 23 02 12
  11. sweat femme 25 02 12
  12. สมัคร paypal เดบิต 25 02 12
  13. Ferienwohnung Forchheim 27 02 12
  14. เกมส์ เสริฟอาหาร 28 02 12
  15. Leads,mlm leads,work from home,online business 05 03 12
  16. mountainbike kopen 06 03 12
  17. ROV Courses 07 03 12
  18. dumpster company 08 03 12
  19. Bonagurio 09 03 12
  20. reverse phone lookup 10 03 12
  21. y8 Mia 11 03 12
  22. \synthroid weight loss\ 16 03 12
  23. simulation pret immobilier 18 03 12
  24. pret personnel sans justificatif 19 03 12
  25. early childhood education 19 03 12
  26. Tarzan vibrator 19 03 12
  27. hardwoodflooringcost.org 19 03 12
  28. \special education teaching jobs\ 23 03 12
  29. Spielautomaten Bonus 23 03 12
  30. νυφικό μακιγιάζ 25 03 12
  31. seo 26 03 12
  32. lennot 27 03 12
  33. elnaturalista 27 03 12

Your Comment