NAVEED BAIG

Hvis minareter er tegn på den spredende ’Islamisme’ som den nationalistisk racistisk parti (det schweiziske folkeparti) i Schweiz påstår, skal man bruge endnu stærkere midler end ’bare’ at forbyde minareter som det skete i dag (29.11.09) i en folkeafstemning. Man skal rive moskeerne ned, fængsle og udvise dem som forsøger at komme i nærhed af moskeerne. Måske forærer dem penge i Euros som svare til 100,000 kroner for at ’tilbagesende’ dem? De muslimske skoler må lukkes ned og alle koraner fra de muslimske hjem må konfiskeres og brændes.

Dagens referendum i Schweiz fortæller flere ting om vælgerne. Hvor uvidende, hadske og frygtsomme en del af Schweizerne egentlige er. Bare at man kunne få et referendum om emnet er overraskende for det strider imod al fornuft og rettighedsprincipper. Det siger også noget om den stigende Islamofobi som vi jo også kender alt for godt til herhjemme. Det er også et tegn på svaghed og panik fra vælgernes side. Selv hvis Islam skulle ’spredes’ (i ordets mest negative forstand), så kan det ikke gøres med sværdet, tvang eller had.  Historien bevidner at Islam udbredte sig ikke med disse midler (der er naturligvis undtagelser), men med eksemplarisk opførsel, invitation og åbenhed. Derfor er det helt uforståeligt med denne reaktion især når man kigger på Schweiz’s historie med islam og muslimer. Men det var nu heller ikke helt uventet med dette udfald af resulatet .  

Moskeen i Geneve som er en af de fire moskeer i landet som har minareter (der bliver ikke kaldt til bøn derfra) er blevet angrebet flere gange op til selve folkeafstemningen om minareterne. (TRT, tyrkisk radio og TV, 27.11.09) Den er bl.a. blevet angrebet med sten og maling. BBC rapporterede også om en racistisk plakat og en hadsk computer spil (hvor man kunne skyde minareter ned, lidt ligesom vores ubehagelige ’Hit the Bitch’ spil herhjemme) som har været kørende under valgkampagnen.    

Da der er flere ortodokse kirker og sikhtempler med kupler i Schweiz – udover kirketårnene mv. føltes det især diskriminerende for landets mange muslimer, bevidste mennesker og menneskerettighedsforkæmper mv.     

Der bor ca. 400,000 muslimer i landet, hovedsageligt fra ex-Jugoslavien og Tyrkiet og der er igen evidens for religiøs ekstremisme i landet. Selv hvis det var en ekstremistisk tendens, ville det nok ikke hjælpe med et forbud mod minareter. Det Schweiziske råd for religion (hvor jøder, muslimer og kristne mv. er repræsenteret) tog afstand fra afgørelsen om en folkeafstemning om emnet – som så blev gennemført idag.

Læs Dr. Tariq Ramadan’s reaktion om emnet i Guardian.

Hagars lidelse og Guds venskab

Eid al Adha prædiken, 1430 / 2009

Tåstrup

Allah er større. Allah er større. Der er ingen Gud end Allah, Allah er større. Allah er større og til Allah tilhører al lovprisning.

Al pris og tak tilkommer Allah og utallige velsignelser til Profeten Muhammad, (fred være med ham) hans ophøjede familie og efterfølgere.   

En kvinde forladt til sig selv midt i et ukendt ørkenland. Ingen mad og ingen drikke til rådighed. Ingen materielle goder. Det eneste hun har på sig, er et grædende barn som hulker i hendes arme. Sulten og tørsten har nået sin yderste grænse og Hajara (Hagar) søger Guds mirakel i lidelsen. Hun giver ikke op.

Lidelsen bringer med sig Allahs nærhed, støtte og behag. Det betinges dog af hvordan vi vælger at håndtere lidelsen. Lidelsen kommer fra Allah og det er kun Allah som kan fjerne den. Herren gav Herren tog.

Hendes lidelse og påberåb bliver hørt. I den grad, at alle pilgrimme ville i fremtiden valfarte til nøjagtig samme sted som hende, og kopiere hendes rejserute og bevægelser, for at kunne fuldføre deres Hajj (den store pilgrimsfærd) og kalde dem selv for Hajji. De to bakketops (Safa og Marwa) er Guds tegn. Ikke fordi at Safa og Marwa er nogle særlige sprudlende naturskønne steder, men Guds tegn fordi Gud vælger at reagere på en kvindes lidelse på netop det sted. Resultatet er et udspring af vand som hedder Zam Zam. Vand er liv som Hagara og Ismaeel få glæde af. Det bliver også startskuddet for liv og aktivitet i Mekka, da kildevandet tiltrækker flere vandrende stammer og andre til at bosætte sig ved det frodige land.

’Og da Abraham opførte Husets grundmure sammen med Ismael. “Herre! Tag imod dette fra os! Du er Den Hørende og Den Vidende’. (2:127)

Vi må også lave en grundmur til vores hjerterkammer som er bygget med de stærkeste materialer. Materialer som barmhjertighed, kærlighed, oprigtighed. Og så præsentere det til Gud! Da Abraham kommer tilbage til Mekka går han og Ismaeel sammen i gang med at bygge Kabbaen (Guds hus)

Snak med jeres børn – også imens i laver gode tjenester og handlinger. I en undersøgelse fra sidste uge som kunne læses i forskellige mediere om hvor meget tid forældre i Danmark giver til deres børn, er timeantallet chokerende lidt. Brug tid med jeres børn. Vi skal følge Abrahams eksempel hvor han inddrog sin familie i sit socialt, økonomisk, religiøs og kulturelle aktiviteter.

Husk at disse historier er til os. Historier fra gamle – ny testamente og Koranen er ikke myter eller fjerne fortællinger men levende historier til enhver tid. Disse historier formår at give os den drivkraft der skal til for at vi kan tilnærme os Gud og blive venner med Gud.  

Koranen siger:

’Hvem har en bedre religion end den, der overgiver sig til Gud, mens han handler godt, og følger Abrahams trosbekendelse? En gudsøgende. Gud tog sig Abraham til fortrolig ven’. (4:125)

Nu sidder i mange her i dag men mit budskab til især de unge mænd og kvinder er, at vi alle sammen har mulighed for at blive Guds venner. Husk det. Allah er ikke fjernt fra os. Han er meget nær.  Guds Dhikr (ihukommelse) til enhver tid er afgørende. Der er to dimensioner ved Dhikr.

 - at man er bevidst og opmærksom på sig selv hele tiden

 - relatere denne bevidsthed til Allah da vi optimalt set skal have en konstant forhold til vores Skaber.

Denne konstant forhold gøre følgende:

 ’Østen og vesten tilhører Gud. Hvor I end vender jer hen, så er Guds åsyn dér. Gud er favnende og vidende’.  (2:115)

Nordlyset er et fælleshus. Et sted hvor flere sociale aktiviteter udspringer til fordel for beboerne. Fælleshuset som ligger trygt placeret i Brøndbyøsters stærkt beboede lejlighedskompleks ikke så langt fra stationen fungere også som en ungdomsklub hvor der er flere aktiviteter for unge. Der er bl.a. en pigeklub og drengeklub som kommer de mange unge brøndby’ere til gode. Dansk Flygtninge Hjælp har i samarbejde med Nordlyset for nylig startet denne drengeklub som skal give de unge et sted hvor de kan udfolde sig. Denne drengeklub har fået et solidt start med støtte fra frivillige og de lokale drenge som elsker at vende tilbage til klubben hver tirsdag.

Søndag d. 15. november, 2009 blev samme ’Nordlyset’ rammen for et ekseptionelt og unikt arrangement. En Katolsk Kamaldolesisk munk fra Kalifornien, USA var på besøg i Danmark og deltog i et interreligiøst sangarrangement. Father Cyprian Consiglio og Adeel Ali Shah fra Odense, underholdte os hver især med deres begavelser i form af musik og sang. De godt 20 tilhørende var tydelig begejstret og overrasket over den fine stemning i rummet. Qadria sufi cirkelen som havde arrangeret programmet udelukkende pga. Cyprians besøg til Danmark havde inviteret udvalgte som kunne have interesse for denne slags initiativer som der er for få af i Danmark.  

Udover at de hver især sang (Cyprian spillede også på guitar) fra deres religiøse traditioner, (kamaldolesiske og sufi) var der en stemning af anerkendelse og dybt respekt for hinandens inderlighed, noget at bemærke. Munkens ’Bismillah chant’ som kommer fra en tekst skrevet af ingen andre en St. Francis af Assisi selv, var en oplevelse at høre. Det var en tekst som St. Francis skrev (med flere af Guds 99 navne med) efter sine meget inspirationsfyldte møder med Sultan Malik-Al-Kamil i ca. 1219 – under korstogene. St. Francis ønskede at indgå i dialog med Sultanen om bl.a. en standsning af krigen. Andre mener at han rejste til Egypten for at blive martyriet. Igen er der andre som mener at han ville konvertere Sultanen til Kristendom, i håb om at de kristne kunne stå stærkere ift. situationen i Jerusalem og omegn. Men uanset hans oprindelige intention, ved vi fra historiebøgerne at St. Francis tog med sig hjem, en helt anden forståelse af Islam, muslimer og ritualerne. Sultanen blev ikke kristen og St. Francis ikke muslim men de talte et fælles sprog hvor de anerkendte hinanden som Guds skabninger – ligeværdige i Guds øjne. Et sprog som transcenderet ord og gestus. Disse møder påvirkede deres respektive syn på den’ anden’ resten af deres liv.

Munken sang også en fredssang, den Gregorianske Latinske hymne og en Sanskrit hymne fra Bagavad Ghita. Adeel Ali sang hymner om Profeten Muhammad (fred være med ham) og ledet ’Dhikr’ (ihukommelse) hvor alle kunne være med. Eftermiddagen afsluttede med bøn fra hver tradition. Der er, i sufi teologien et ord – der måske forklare essensen af hele mødet – ’Dhouq’ og som betyder at smage. Det er ved at smage at hjertet kommer til, og bliver en levende og oplyst sanseorgan.  ’Dhouq’ er livet selv. Derfor var arrangementet så livsbekræftende. Da solen også skinnede denne eftermiddag (noget der havde været yderst sjældent i november indtil da) holdt ’Nordlyset’ sit løfte overfor os.   

Læs Father Cyprians blog