I Nordlyset

Nordlyset er et fælleshus. Et sted hvor flere sociale aktiviteter udspringer til fordel for beboerne. Fælleshuset som ligger trygt placeret i Brøndbyøsters stærkt beboede lejlighedskompleks ikke så langt fra stationen fungere også som en ungdomsklub hvor der er flere aktiviteter for unge. Der er bl.a. en pigeklub og drengeklub som kommer de mange unge brøndby’ere til gode. Dansk Flygtninge Hjælp har i samarbejde med Nordlyset for nylig startet denne drengeklub som skal give de unge et sted hvor de kan udfolde sig. Denne drengeklub har fået et solidt start med støtte fra frivillige og de lokale drenge som elsker at vende tilbage til klubben hver tirsdag.

 

Søndag d. 15. november, 2009 blev samme ’Nordlyset’ rammen for et ekseptionelt og unikt arrangement. En Katolsk Kamaldolesisk munk fra Kalifornien, USA var på besøg i Danmark og deltog i et interreligiøst sangarrangement. Father Cyprian Consiglio og Adeel Ali Shah fra Odense, underholdte os hver især med deres begavelser i form af musik og sang. De godt 20 tilhørende var tydelig begejstret og overrasket over den fine stemning i rummet. Qadria sufi cirkelen som havde arrangeret programmet udelukkende pga. Cyprians besøg til Danmark havde inviteret udvalgte som kunne have interesse for denne slags initiativer som der er for få af i Danmark.  

 

Udover at de hver især sang (Cyprian spillede også på guitar) fra deres religiøse traditioner, (kamaldolesiske og sufi) var der en stemning af anerkendelse og dybt respekt for hinandens inderlighed, noget at bemærke. Munkens ’Bismillah chant’ som kommer fra en tekst skrevet af ingen andre en St. Francis af Assisi selv, var en oplevelse at høre. Det var en tekst som St. Francis skrev (med flere af Guds 99 navne med) efter sine meget inspirationsfyldte møder med Sultan Malik-Al-Kamil i ca. 1219 – under korstogene. St. Francis ønskede at indgå i dialog med Sultanen om bl.a. en standsning af krigen. Andre mener at han rejste til Egypten for at blive martyriet. Igen er der andre som mener at han ville konvertere Sultanen til Kristendom, i håb om at de kristne kunne stå stærkere ift. situationen i Jerusalem og omegn. Men uanset hans oprindelige intention, ved vi fra historiebøgerne at St. Francis tog med sig hjem, en helt anden forståelse af Islam, muslimer og ritualerne. Sultanen blev ikke kristen og St. Francis ikke muslim men de talte et fælles sprog hvor de anerkendte hinanden som Guds skabninger – ligeværdige i Guds øjne. Et sprog som transcenderet ord og gestus. Disse møder påvirkede deres respektive syn på den’ anden’ resten af deres liv.

 

Munken sang også en fredssang, den Gregorianske Latinske hymne og en Sanskrit hymne fra Bagavad Ghita. Adeel Ali sang hymner om Profeten Muhammad (fred være med ham) og ledet ’Dhikr’ (ihukommelse) hvor alle kunne være med. Eftermiddagen afsluttede med bøn fra hver tradition. Der er, i sufi teologien et ord – der måske forklare essensen af hele mødet – ’Dhouq’ og som betyder at smage. Det er ved at smage at hjertet kommer til, og bliver en levende og oplyst sanseorgan.  ’Dhouq’ er livet selv. Derfor var arrangementet så livsbekræftende. Da solen også skinnede denne eftermiddag (noget der havde været yderst sjældent i november indtil da) holdt ’Nordlyset’ sit løfte overfor os.   

Læs Father Cyprians blog 

Om denne blogger

Naveed Baig

Projektleder og imam. Næstformand i Islamisk-Kristen studiecenter (IKS)

Andre indlæg afNaveed Baig

Forfatterens website

22

11 2009

Din kommentar