NAVEED BAIG

Den 18. december 2009 blev der i FN’s general forsamling vedtaget en resolution (80 lande stemte for, 61 imod og 42 undladte) som i Danmark og andre vestlig lande er tidligere blevet beskrevet som en kamp mellem ytringsfrihed og islam. Forslaget der blev fremsat på vegne af FN’s menneskerettigheds råd, og som længe har mærket et pres fra OIC, (Organisation of Islamic Conference) har været under heftig debat i mange år nu, sidst til FN’s Durban 2 konference hvor en stor modstand – primært fra vestlige lande – endte med at ordlyden af slutdokumentet blevet lavede om. Men nu har et flertal i FN altså sagt god for resolutionen.  

Overskrifterne af denne nyhed kunne læses i Kristelig Dagblad hvor der stod, ’FN fordømmer religionskritik’. FN’s egen dokument siger at der er tale om ’combating defamation of religion’ Spørgsmålet er om man kan oversætte ordet ’defamation’ med kritik som det næsten altid bliver gjort i mediediskursen herhjemme?

Religionskrænkelse er ikke det samme som kritik. Der er forskellige kategorier af kritik ligesom det også er med religionskrænkelse. De fleste lande (også de fleste EU lande) har allerede love som kan sammenlignes med love om blasfemiforbud. I Danmark har vi den omdiskuterede blasfemi paragraf 140 i straffeloven:

 Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Den omtalte FN resolution har funktion som en signalværdi især da den ikke er juridisk bindende for FN’s medlemslande. Resolutionen er en reaktion på – som mange muslimske lande mv. opfatter det – at Vesten lægger islam og muslimer til had, og derfor må religion beskyttes. De moderate islamiske lande ser sejren som, Ja til ytringsfrihed og Nej til religionskrænkelse. 

Vi har i Danmark stadigvæk brug for en blasfemiparagraf især når man engang imellem skal lægge øre til væmmelige udbrud fra enkelt personer fra den ydre højrefløj, som eksempelvis kalder muslimer for voldtægtsforbryder, løgner, rotter, kriminelle, pædofile, mv. Læs de seneste udtalelser som lægger en hel religion og dens efterfølgere for had i Dagbladet Politiken her. Der er også brug for paragraffen fordi politikere meget sjældent tager afstand og fordømmer disse slags hadske udtalelser – især dem som retter sig imod islam og muslimer. Vores nuværende kirke – og integrationsminister er helt forsvundet. De få anstændige kræfter der er tilbage i regeringssamarbejdet er naturligvis hunderædde for at sige Dansk Folkeparti imod (som er blevet feltherrerne for den hadske tone overfor islam og muslimer) , og dermed undergrave deres adgang til magt korridorerne på Christiansborg.   

Denne symbolske FN resolution får forhåbentlig ikke lande (både diktatur stater, de demokratiske og dem som tror de er demokratiske) til at glemme, at ytringsfrihed må  til enhver tid indføres, opretholdes og beskyttes. Religioner og religiøse ideologier skal kunne tåle kritik. Dog skal ytringsfriheden praktiseres med ansvarlighed og omhu. Det er den balance mellem ytringsfrihed og menneskelig krænkelse som står på spil. FN dokumentet siger selv, (i en sætning) sådan om hele debatten omkring ytringsfrihed og religionskrænkelse der har fundet sted i FN regi:

‘Debate on the text in the Committee had largely centred on tensions between the freedom of religion and belief and freedom of expression, and how to balance them’.  

Denne sætning kalder jeg – som en kendt pakistansk ordsprog siger- en vanddråbe der rummer havet!