NAVEED BAIG

Vi hører hele tiden at Storbritannien værdsætter og hylder sin etniske, kulturelle og religiøse diversitet. Storbritannien bliver tit nævnt iblandt de lande som kan prale af at huse et eksemplarisk multireligiøst samfund som andre lande kan drage nytte af. Men hvad kan der konkret læres af englændernes forståelse, implementering og erfaring af et multireligiøs og dynamisk samfundsorden?

Et af de steder som afspejler sådan en organiseret og indbygget forståelse er inden for sundhedsvæsenet i Storbritannien. (kaldt for NHS) På mange hospitaler og hospicer er det tilknyttet spiritual care/chaplaincy departments/services (navnene variere) som tilgodeser patienter, pårørendes og personalets religiøse, åndelige, følelsesmæssige og kulturelle behov. De bliver tilbudt bl.a. så (udover de mange internationale og nationale standarder/lovgivning på området) mennesker (uanset tro) kan begynde at finde styrke, støtte og mening indenfor deres respektive forståelse af liv, død, sygdom og helbred.

I disse spiritual care departments er der tit tilknyttet (fultid/deltid/frivillig/æres) kristne præster (chaplains på engelsk) fra forskellige grupperinger (anglikanske, romersk katolsk og fri kirken mv.), en muslimsk chaplain/imam (som også kan være en kvinde), hindu pundit, jødisk og buddhistisk repræsentant mv. alt efter behov. Se et eksempel på en chaplaincy team i Birmingham her. På nogle hospitaler er der også humanistiske vejledere (som tager sig af bl.a. ateister) De sidder tit samme sted og deler kontorer og chapels.(bederum) Der findes praktiske løsninger så forskellige grupper kan bede i en chapel hvis ikke der allerede er særskilte bederum, for eksempel for muslimer. (som der er mange steder)  

Chaplaincy er fuldt ud integreret (de enkelte trusts/hospitaler financere chaplaincy afdelinger landet rundt) på hospitaler i Storbritannien således at de også har mulighed for at besøge patienter/pårørende på afdelinger (’rounds’ som de kalder dem) uden aftaler. (de får lister med de respektive religiøse grupperinger tilsendt til deres kontor). Ens religiøse tilhørsforhold bliver registeret ved indlæggelse af personalet. Under disse besøg fra gejstlige kan man nemt sige fra hvis man ikke ønsker besøg af en eller anden grund. Alle gejstlige er uddannet, visiteret og superviseret. De mange frivillige tilknyttet disse departments får ligeledes mulighed for at besøge patienter og modtager kurser, praktik og supervision. Læs mere i hæfterne ’Religion and Belief Matter’ og ’Spiritual Care Matters’ om visioner og politikker på området.  

D. 17. januar, 2010 blev der afholdt et seminar på Birmingham University Hospital Trust i Selly Oak afdelingen, England med titlen ’ Developing and Delivering Religious and Spiritual Care in a Multi-cultural World’. På programmet var bl.a. en hospitalsdirektør som efterlyste mere synlighed og bedre organisering af chaplaincy funktionen i UK, fremvisning af en ny global chaplaincy video, hospitalspræster der præsenteret deres erfaringer og visioner, samt korte introduktioner fra de enkelte fra chaplaincy teamet, på det pågældende hospital.

Chaplaincy teamet var især stolte over deres ’Statement of Common Purpose’ dokument (en slags samarbejdsaftale for alle trosretninger repræsenteret på hospitalet) som de netop havde sendt til deres respektive religiøse samfund til godkendelse.  Læs den gamle mellem kristne og muslimer her. 

På Selly Oak hospitalet hvor der er ca. 84 % kristne, 9 % muslimske, 2 % sikh, 2 % hindu og 0.5 % jødiske patienter mv. (ift. til hospitalsjournalerne) har chaplaincy teamets tilstedeværelse, sammensætning og denne fælles erklæring en utrolig vigtig signalværdi og effekt.    

Storbritannien er mange år foran os på dette område. De har også en anden historie, andre vilkår og en anden sammensætning af kulturelle og religiøse grupperinger. Det er ikke sikkert at den engelske model er den perfekte model at følge herhjemme lige nu, men den giver stof til eftertanke og inspiration. Deres visioner på området er tankevækkende og pragmatiske. Der er ingen frygt for den ’anden.’ Der er ingen ’os’ og ’dem’. England har formået at respektere diversitet og mangfoldighed – ikke blot tolerere det. Religion og den åndelige sfære er derved også en naturlig og grundlæggende del af samfundets sammensætning i England.  

Vores sundhedsvæsen i Danmark må medtænke mødet med hele mennesket og centrere behandling og pleje omkring de personlige behov – hermed også de åndelige og religiøse. Det lægger vores Danske Kvalitets Model også op til. Hvis ikke vi ser det unikke i mennesket, ser vi ikke mennesket. Det er, at fornærme menneskets almene eksistentielle behov.

Hvis vi undertrykker og ser bort fra menneskets basale eksistentielle trang, risikere vi at miste menneskers unikhed, identitet og potentialet til at opleve det højeste i dem selv.