NAVEED BAIG

Religion.dk kom mig i forkøbet ved at bringe et indlæg d.08 februar, 2010 hvor Dr. Muqtedar Khan analysere et brev fra Profeten Muhammad til en gruppe kristne munke fra Egypten.

Det er et vigtigt bidrag til debatten om Islams forhold til andre religioner. Rent historisk fortæller dokumentet, på hvilken præmisser islam spredte sig.   

Forhistorien er, at en gruppe munke rejser fra Sinai, Egypten og vælger at møde en profet bosiddende i Medina. Året er 628 A.D. De ytrer ønske om beskyttelse. Denne Profet responder positivt og giver dem en række rettigheder. Munkene får en erklæring med hjem til St. Katrine klosteret (hvor Moses bl.a. modtog de ti bud) som skulle vise sig at være en universel og historisk dokument. Dokumentet skulle efter sigende blevet hængt op på væggen af klostret frem til 1517 AD. hvor en kalif fra Osmanner riget tvangssendte det originale brev til Istanbul. Kopien af brevet hænger der stadigvæk. Indholdet af brevet i sin helhed er forneden:

’Dette er en meddelelse fra Muhammad søn af Abdullah. Vi (muslimer har indgået) en pagt med dem som erklærer sig for kristne, nær og fjernt, vi er sammen med dem. Sandelig vil jeg, tjenerne, hjælperne og mine følger beskytte dem, fordi de kristne er mine medborgere, ved Gud! Det misbehager mig når de er utilfredse. Der skal ikke være tvang i deres anliggender. Deres dommere skal ikke fjernes fra deres arbejde og ej deres munke fra klostrene. Ingen skal ødelægge et af deres huse, skade dem eller fjerne ejendele fra dem til fordel for et muslimsk hjem. Skulle en alligevel gøre det vil den (pågældende) overtræde pagten med Allah og være ulydig over for Hans profet. Sandelig, er de mine allierede og har min sikkerhed i forhold til alt hvad de hader. Ingen skal tvinge dem til at rejse eller opfordre dem til at deltage i krig. Muslimerne skal kæmpe for dem (de kristne). Hvis en kristen kvinde er gift med en muslim skal det ikke være uden hendes samtykke. Hun skal ikke forhindres i at tage til kirke og bede. Kirkerne skal respekteres. De (kristne) skal ikke forhindres i at reparere kirker og deres helligheder. Ingen fra nationen (muslimer) skal trodse (denne) pagten frem til den yderste dag (den sidste dag).’  

Men hvad skal vi med denne århundreder gammel tekst i dag? Svaret er, at det slet ikke burde være nødvendigt at formidle ovenstående dokument. Men med den frygt der eksistere bl.a. om at muslimer står parat til at tage over Danmark og indføre en drakonisk og ubarmhjertig styreform er det yderst vigtigt at dette budskab kommer frem – fra selveste Profeten Muhammad. Dokumentet skal ikke sammenlignes med et moderne menneskerettigheds dokument, men den kan i dag, forstås som en åndelig pagt, (her med de kristne) der også indeholder moderne menneskeretsprincipper.

Brevet er nyskabende og universel. Den har så meget at byde til dagens Danmark hvor specifikke mediere, teologer og politikker mv. ønsker konflikt og sammenstød mellem religioner og civilisationer. De lever for at skabe frygt og uvidenhed i samfundet. Men denne pagt vil noget helt andet.   

Kopi af brevet til de kristne munke

De sidste tre uger har vi set uhyggelige scener fra et land meget langt fra os. Men katastrofen og dens menneskelig lidelse har bragt landet meget tæt ind på livet af os. Som vi så, ved jordskælvet i Kashmir, Pakistan (2005) og Tsunamien (2004) så ved vi, at det ikke er selve naturkatastrofen der er det værste. Det hårdeste og sværeste er tit det som sker efterfølgende – når naturen har talt. Redningsarbejdet, begravelserne, sorgbearbejdning og genopbygning af hus og psyke.

Det værste er når mennesker prøver at udnytte katastroferne til et personligt og egoistisk mål. I Kashmir så vi efter jordskælvet f.eks. plyndringer og mennesker som stjal smykker og ejendele fra døde menneskers lig mv. Mange af de penge som blev samlet ind via donororganisationer nået aldrig frem til dem som havde mest brug for det i yderkanterne af Indonesien m.fl. efter Tsunamien. Pengene blev simpelt hen kanaliseret af regeringerne og de brugte ‘pick and choose’ metoden hvor områder med en særlig interesse for regeringen, fik hjælpemidlerne.  

Verdenspressen og danske medier har berettet om en gruppe kristne missionærer (New life Childrens Refuge) fra Idaho, USA, som prøvede at smugle 33 børn ud af Haiti uden gyldige papirer for et par dage siden. De er heldigvis blevet pågrebet og børnene bragt i sikkerhed hos en SOS børneby. Ifølge BBC var flere børn ikke engang forældreløse (hvis det skulle være en begrundelse for deres bortførelse til et ’bedre’ liv). Haitis premierminister har beordret en undersøgelse og gruppen skal stilles i grundlovsforhør. Ifølge FN’s egne retningslinjer på området skal der gå mindst to år efter en katastrofe, at adoption kan komme på tale. Primært fordi at børnenes forældre /familie skal kunne søges lokaliseret. Læs BBC’s egen artikel om adoptionsproblematikken her.          

Hvorfor skal lidelse følges op af mere lidelse? Hvorfor skal politiske interesser, begær og ond religiøsitet gøre lidelsen endnu mere uhyggeligt og ubærligt?